Fokusområder
AI-kompetencepagten er et stærkt offentligt-privat partnerskab, der bygger videre på en af Danmarks største styrker: evnen til at samarbejde på tværs. Pagten skal sikre, at AI-opkvalificering ikke sker isoleret, men bliver en drivkraft for digital udvikling i hele landet. Indsatsen er struktureret omkring tre centrale områder – det offentlige, erhvervslivet og uddannelsessektoren – som hver især spiller en nøglerolle i at nå målet om 1 million opkvalificerede danskere. Læs om hvert indsatsområde her.

Vi styrker velfærden og samfundskritiske funktioner ved at løfte AI-kompetencerne i den offentlige sektor.
AI-kompetencepagten hjælper offentlige myndigheder og organisationer med at opbygge de rette AI-kompetencer gennem netværk, samarbejde og videnudveksling – så teknologien styrker velfærden og skaber bedre løsninger. Vi har særligt fokus på offentlige ledere og medarbejdere på tværs af sektorer.
Vi samarbejder bredt for at:
- Udvikle målrettede AI-læringsforløb til offentligt ansatte
- Tilbyde digitale kurser og værktøjer i samarbejde med faglige organisationer
- Udbrede AI-assistenter, der kan lette arbejdet i den offentlige sektor

Vi øger Danmarks produktivitet og konkurrenceevne gennem målrettet AI-opkvalificering i erhvervslivet.
AI-kompetencepagten vil gøre det lettere for virksomheder – store som små – at få overblik over kurser og værktøjer, så de kan udnytte AI til at styrke konkurrenceevnen. Vi har særligt fokus på at hjælpe SMV’er.
Pagten samarbejder bredt for at:
- Gøre relevante AI-kurser nemt tilgængelige
- Skabe netværk mellem store virksomheder og SMV’er
- Understøtte viden om, hvad der virker i AI-opkvalificering
- Samarbejde med uddannelsessystemet om varige løsninger

Vi fremmer digital dannelse og fremtidens kompetencer i hele uddannelsessektoren.
AI-kompetencepagten samarbejder med skoler og uddannelsesinstitutioner om at styrke teknologiforståelse og gøre AI til en naturlig del af undervisningen – fra grundskole til videregående uddannelser. Vi har særligt fokus på elever, studerende og undervisere.
Pagten samarbejder bredt for at:
- Fremme teknologiforståelse og valgfag i grundskolen – særligt blandt piger
- Integrere praktiske AI-kompetencer i videregående uddannelser
- Opkvalificere undervisere til at bruge AI i undervisningen
Sådan måler vi AI-kompetencer
AI-Kompetencepagten følger løbende de indsatser, der styrker danskernes AI-kompetencer. Vi måler ikke på effekten hos den enkelte, men på omfang, typer og målgrupper for opkvalificering på tværs af sektorer, uddannelser og arbejdspladser.
Målingen, udviklet af HBS Economics, omfatter både korte læringsforløb, netværksaktiviteter og længere uddannelser – og opdeler deltagerne i tre profiler:
- Digitale generalister
- Digitale integratorer
- Digitale specialister
Formålet er at skabe et samlet, faktabaseret billede af, hvordan Danmark bevæger sig mod målet om 1 million opkvalificerede danskere i AI inden 2028.

Visionen
AI-kompetencepagten arbejder for at gøre Danmark til en førende nation inden for anvendelsen af kunstig intelligens ved at sikre, at 1 million danskere øger deres AI-kompetencer inden for de næste tre år.
Missionen
AI-kompetencepagten samler et bredt spektrum af danske aktører – virksomheder, offentlige organisationer, uddannelsesinstitutioner og fagforeninger – i en fælles indsats for at løfte AI-kompetencerne på tværs af samfundet. Målet er at placere Danmark i front på kunstig intelligens med konkrete gevinster for medarbejdere og borgere gennem konkrete aktiviteter og projekter, der udbreder AI-kompetencer samt sikrer deling af viden om opkvalificering.


Tilgangen
AI-kompetencepagten bygger på en praksisorienteret og samarbejdsdrevet tilgang, der har det udgangspunkt, at digital opkvalificering er en samfundsopgave. Ved at stimulere nysgerrighed, on-the-job træning, og målrettede læringsforløb fokuseres der på at medarbejdere og ledere tilegner sig praktiske færdigheder, der kan anvendes direkte i deres daglige arbejde.
