Der er meget håb og optimisme forbundet med AI-transformationen, men som medarbejder kan man også bekymre sig om, hvad man må og ikke må med AI, og hvornår man har AI-kompetence. En personaworkshop kan åbne for dialogen på en ufarlig måde.
På Erhvervsakademi København (EK) forsker vi i AI, blandt andet i projektet AI in Action. Som led i forskningsprojektet afholdt vi i november 2025 en workshop, hvor vi skulle afdække de erfaringer, der gjorde anvendelse af AI meningsfuld for IT-udviklere. Vi havde valgt personaformatet, fordi det gav os mulighed for at dykke ned i erfaringer, adfærd og holdninger gennem fiktive brugerprofiler, hvilket gav en friere dialog blandt deltagerne, som var rekrutteret fra større danske virksomheder gennem LinkedIn.
I denne workshop fokuserede vi på IT-udviklere, men formatet kan bruges på alle faggrupper. Det kan også give god mening at blande medarbejdere med forskellige fagligheder, hvis formålet er at få et bredt perspektiv på AI-profiler og -kompetencer.
Fra brugerroller til protopersonaer
Vi startede med at brainstorme på AI brugerroller. En brugerrolle er en ultrakort beskrivelse af en AI-profil. Det kan være: ”prompt engineer”, ”agent behaviour expert”, ”vide coder” eller ”workflow automation expert”. De brugerroller, der kom ud af den indledende brainstorm, blev samlet i klynger med beslægtede roller, og til sidst havde vi 7 klynger med 47 roller i alt. De 7 klynger udgjorde vores protopersonaer.
Herefter lavede vi samme øvelse, men nu med fokus på adfærd og holdninger. Her fik vi 33 typer, f.eks. ”technology champions”, ”secret user” og ”curious sceptic”. Med afsæt i de 33 typer udarbejdede deltagerne 10 dimensioner, som vi kunne mappe vores protopersonaer på.
Eksempler på dimensioner var:
- ”trust in technology <> concerned about technology”
- ”building <> interacting”
- ”light user <> heavy user”.
Formålet med at mappe protopersonaerne var at få et grafisk billede af, hvordan de fordelte sig på dimensionerne, og om nogle af dem evt. overlappede så meget, at de kunne slås sammen.
Personaer afslører flydende faggrænser
Deltagerne valgte herefter tre protopersonaer, der blev udfoldet til egentlige personaer. Protopersonaen med overskriften ”Environment architecture” (som bl.a. indeholdt brugerrollerne ”back-end developer”og ”dataanalyst”) blev slået sammen med protopersonaen ”UX architecture” (som bl.a. indeholdt ”front-end developer” og ”graphical AI artist”), da de to områder med AI’s fremkomst begynder at kunne varetages af den samme profil. En grafisk profil kan vibe-code og dermed bevæge sig ind på back-end udviklerens domæne, mens back-end udvikleren kan bevæge sig ind på det grafiske domæne gennem AI-genererede brugergrænseflader. De to andre protopersonaer, der blev udfoldet, var ”marketing automation” og ”agentic architecture”.
Personaer skal føles som rigtige mennesker for at engagere
Lene Nielsen, lektor på IT-universitetet og den første i verden til at skrive PhD om personaer, lægger vægt på, at personaer ikke bliver arketyper eller stereotyper, men føles som rigtige mennesker, for at vi kan føle empati for dem. Til workshoppen benyttede vi en persona one-pager, som bliver tilpasset til projektet, men indeholder nogenlunde de samme byggeklodser fra gang til gang:
- Navn på persona, jobtitel, virksomhed, citat
- Billede
- Biografi (Demografi, Viden om AI, holdning til AI, AI i fritiden)
- AI brugskontekst (værktøjer, opgaver generelt, softwareudvikling)
- AI profil (placering på de 10 dimensioner)
- Pains og gains ved AI
- Organisatoriske enablers og blockers
Personaer er et dialogværktøj
Processen med at udvikle personaerne er lige så vigtig som det færdige resultat. Forhandlingen mellem deltagerne i workshoppen kan føre til nye indsigter. Vi kunne se, at flere af vores protopersonaer havde en overskrift, hvori ordet ”architecture” indgik. Med AI bliver arkitektur en vigtig kapabilitet, hvad enten man arbejder med cybersikkerhed, softwareudvikling eller marketing automation. Vi kunne også se, at forskellige kapabiliteter i højere grad kan varetages af den samme profil som i eksemplet med UX vs. back-end udvikling.
Det, der fremmer og det, der hæmmer
Gennem beskrivelsen af personaernes pains og gains ved at bruge AI kan vi komme tæt på motivation og bekymringer eller barrierer for den enkelte. Organisatoriske enablers og blockers kan afdække strukturer i virksomheden, der enten fremmer eller hæmmer udbredelsen af teknologien. Det gik igen hos de tre personaer, at tid sat af i arbejdstiden kunne fremme udbredelsen af AI, mens for mange restriktioner hæmmede.
Hvad kan virksomheder bruge en personaworkshop til?
- Dialog om AI på neutral grund. Ved at udarbejde fiktive profiler kan deltagerne tale om det, der er svært, uden at det bliver personligt.
- Synliggøre de forskellige behov for kompetencer og kompetenceudvikling i forskellige funktioner. En dygtig AI-bruger i marketing vil have en anden profil end en softwareudvikler, der er dygtig AI-bruger.
- Som afsæt for at mappe kapabiliteter. Nogle kapabiliteter vil være nye, andre består, men i et andet organisatorisk setup. Personaerne og brugerrollerne kan hjælpe med at afdække et landskab, vi først nu kan skimte konturerne af.
- Som dialogværktøj i en bredere medarbejdergruppe. Er vi mest ”Christian” eller ”Sofie” i vores team? Eller er vi slet ikke repræsenteret af personaerne – måske blev vi overset?
Hvis du har fået lyst til at gennemføre din egen personaworkshop, er du velkommen til at række ud til os på Erhvervsakademi København. Kontakt adjunkt Kirsten Grønborg på kmg@ek.dk
Læs mere
