Data viser: Trivsel og kvalitet stiger, når medarbejderne bliver opkvalificeret i AI

AI er allerede bredt udbredt i Danmark. Hele 65 % af virksomheder og organisationer arbejder nu med AI i en eller anden form, og 33 % af alle medarbejdere anvender teknologien i deres daglige arbejde. Det viser nyt AI Impact Barometer, der er den første brede måling af, hvordan AI påvirker danske arbejdspladser på tværs af flere bundlinjer.

Barometeret viser dog, at fundamentet for reel værdiskabelse halter: 55 % af danske arbejdspladser mangler en strategisk retning for AI. Samtidig er der stor variation i modenheden. Næsten hver tredje organisation har nået et niveau, hvor AI bruges fast eller systematisk, mens de resterende primært eksperimenterer eller slet ikke er i gang.

“Barometeret viser tydeligt, at når medarbejdere får de rette kompetencer, skaber AI både faglig kvalitet, bedre trivsel og stærkere resultater. Danske medarbejdere vil gerne lære. Det er den organisatoriske forankring, der halter bagefter,” siger Mette Beck-Nielsen, direktør i Digital Dogme.

Opkvalificering gavner flere bundlinjer Analysen viser, at medarbejdere, der får opkvalificering, oplever markant stærkere resultater end medarbejdere, der arbejder med AI uden træning. 65 % af medarbejdere, der bruger AI, vurderer, at de løser opgaver hurtigere og lettere, og 37 % oplever øget arbejdsglæde. Barometeret viser samtidig, at 63 % af medarbejdere uden opkvalificering ønsker at blive klædt bedre på.

”Værdien opstår, når medarbejdernes faglighed møder teknologien. Får medarbejderne trygge rammer og mulighed for at udvikle sig, styrker det både kvaliteten, samarbejdet og arbejdsglæden. Med de rigtige forudsætninger kan medarbejderne bruge og innovere med AI på en måde, der løfter hverdagen og skaber resultater på arbejdspladserne," siger Mads Samsing, Forbundsformand i HK Danmark.

Effekten er langt størst blandt dem, der har modtaget praksisnær træning som en del af deres almindelige arbejde. Her oplever 71 % en tydelig styrkelse af deres faglige udvikling, mens det kun gælder 39 % blandt ikke-opkvalificerede.

Det understøtter tendensen: AI er ikke kun et værktøj til effektivisering. Teknologien fungerer i stigende grad som et kvalitetsværktøj, der løfter beslutningsgrundlaget, styrker fagligheden og forbedrer samarbejdet. Den positive effekt er tydeligst i organisationer med høj AI-modenhed, hvor teknologien er implementeret systematisk, og hvor kompetenceudvikling indgår som en del af den daglige drift.

Opkvalificeringen er for snæver – og strategisk og etisk læring mangler De fleste opkvalificeringsforløb er i dag fokuseret på konkrete færdigheder. 40 % af de medarbejdere, der er blevet opkvalificeret, har fokuseret på at udvikle kompetencer til at udvælge og anvende AI-værktøjer, 32 % i at bruge AI i deres egen faglighed, og 28 % i at forbedre arbejdsgange. Det giver hurtige gevinster, men analysen viser, at kun 16 % får træning i etik, datasikkerhed og bias, og blot 7 % undervises i at planlægge og forankre AI-løsninger. Det skaber et gab mellem teknisk brug og strategisk og ansvarlig anvendelse – særligt i organisationer på de lavere modenhedsniveauer, hvor manglende strategisk retning og utilstrækkelige læringsmuligheder udgør de største barrierer for at komme videre.

Barometeret viser også markante forskelle mellem brancher. Brancher med høj digital modenhed, som fx information, kommunikation og finans, oplever langt større værdiskabelse, mens brancher med lavere modenhed både anvender AI sjældnere og oplever færre gevinster. Det understreger et stort nationalt potentiale i at brede kompetenceindsatsen ud, så flere sektorer får mulighed for at indfri AI’s løfter.

FAKTA OM AI IMPACT BAROMETERET Sådan er AI Impact Barometeret udarbejdet AI Impact Barometeret er udarbejdet af HBS Economics og bygger på to landsdækkende spørgeskemaundersøgelser blandt i alt 3.030 personer på det danske arbejdsmarked. Analysen omfatter 2.022 medarbejdere og 1.008 ledere og arbejdsgivere, indsamlet via Norstats panel. Resultaterne er efterfølgende vægtet, så analysen samlet set afspejler den reelle fordeling af brancher, regioner og virksomhedsstørrelser i Danmark. Enkeltmandsvirksomheder indgår ikke i vægtningen. AI-modenheden i virksomhederne er målt gennem en femtrinsmodel, hvor respondenterne selv har vurderet deres organisations niveau – fra ingen brug af AI til udvikling af egne løsninger. Barometeret undersøger ikke kun økonomiske effekter, men også trivsel, kvalitet, samarbejde, læring og organisatoriske forudsætninger. Det gør AI Impact Barometeret til den første brede måling af, hvordan AI påvirker danske arbejdspladser på tværs af flere bundlinjer.