Årskonference ’26

Digital Dogmes årlige strategisk topmøde om, hvordan værdiskabende kunstig intelligens ser ud og hvordan vi skaber mere af den.

Dato: 3. december 2026
Tid: kl. 12.30-17.00

Sted: Centralt i København

Samtale under Digital Dogmes Årskonference 2024

Når kunstig intelligens skaber værdi

Danmark står midt i et afgørende skifte. Kunstig intelligens bevæger sig fra eksperimenter og enkeltstående pilotprojekter til at blive en integreret del af erhvervslivet, arbejdsmarkedet og samfundet. Det afgørende spørgsmål er derfor ikke længere, om vi skal anvende kunstig intelligens, men hvordan vi gør det på en måde, der skaber reel værdi for virksomhederne, medarbejderne og fællesskabet.

For at det kan lade sig gøre er vi nødt til at kunne identificere, prioritere og operationalisere de AI-løsninger, der skaber størst værdi i praksis og fravælge dem, der ikke gør. Det er ikke en opgave, den enkelte organisation kan løfte alene. Tværtimod kræver den, at virksomheder, den offentlige sektor, forskningsmiljøer og arbejdsmarkedets parter deler erfaringer, udfordringer og løsninger. Kun gennem fælles læring kan vi accelerere den transformation, der skal styrke både konkurrencekraften og samfundet.

På årskonferencen 2026 samler vi nogle af Danmarks mest ambitiøse ledere for at besvare ét centralt spørgsmål: Hvordan ser værdiskabende kunstig intelligens ud?

Sammen præsenterer vi en fælles ramme for værdiskabende kunstig intelligens, der giver et fælles sprog for, hvordan organisationer kan genkende, prioritere og skalere de AI-initiativer, der skaber størst værdi. Rammen bygger på erfaringer fra ledere, der allerede arbejder med at omsætte kunstig intelligens til konkrete resultater.

For hvis Danmark skal lykkes med kunstig intelligens, er det ikke nok, at teknologien virker. Den skal gøre en reel forskel.

Program

Under udvikling

12.30-12.40 | Velkomst: Danmark skal skabe værdi med kunstig intelligens

Hvorfor er værdiskabende kunstig intelligens den vigtigste ledelsesopgave de kommende år og hvorfor har vi brug for et fælles sprog for, hvad god AI er?

Velkomst v/Mette Beck-Nielsen, adm. direktør, Digital Dogme

12.40-13.15 | What good looks like: Danmarks fælles ramme for værdiskabende kunstig intelligens
Hvad kendetegner værdiskabende kunstig intelligens? Digital Dogme præsenterer Danmarks fælles ramme for værdiskabende kunstig intelligens udviklet i samarbejde med nogle af landets førende virksomheder og offentlige organisationer.

13.15-13.45 | Lederpanelet: Hvordan ser værdiskabende kunstig intelligens ud i praksis?

Hvordan arbejder nogle af Danmarks mest ambitiøse virksomheder med kunstig intelligens og hvordan vil de arbejde med den nye ramme for værdiskabende kunstig intelligens?
Lederpanel (tbc.)

13.45-14.00 | Rundbordssamtale: Hvordan ser værdiskabende kunstig intelligens ud i jeres organisation?

Sammen besvarer vi spørgsmålet: Hvilken værdi ønsker I at skabe med kunstig intelligens for jeres forretning, medarbejder, kunder, organisationen og samfundet? Og hvordan måler I det?

14.00-14.15: Pause

14.15-14.45 | Digital Dogmes Praksispriser: Dem, der viser vejen
Vi hylder de organisationer, der allerede omsætter kunstig intelligens til dokumenteret værdi.
Prisvinderne deler de vigtigste erfaringer bag deres resultater.

14.45-15.30 | International Key Note: How Global Leaders Turn AI into Business Value

Hvordan omsætter verdens førende organisationer kunstig intelligens til bedre beslutninger, stærkere organisationer og varig konkurrencekraft?
International keynote (tbc.)

15.30-15.45 | Rundbordssamtale: Fra indsigt til handling

Sammen besvarer vi spørgsmålet: Hvad er jeres vigtigste prioritet i 2027 og hvilke konkrete initiativer vil I tage med hjem og anvende i praksis?

15.45-16.00 | Fælles retning: Hvad skal Danmark til at tage med videre?

Dagens vigtigste indsigter og de strategiske initiativer Digital Dogme samler Danmark om i det kommende år.
v/André Rogaczewski, CEO, Netcompany og formand for Digital Dogme.

16.00-17.00 | Reception
Der vil blive serveret lette forfriskninger og være god mulighed for netværk

Et lille udsnit af billederne fra de seneste år