Om digital dogme
Digital Dogme er en alliance af virksomheder, der skaber vækst, innovation og arbejdspladser i Danmark - og som i stigende grad har brug for digitale kompetencer. Vi er stiftet for at sikre, at der er kvalificeret arbejdskraft til vækst og udvikling nu og i fremtiden.
Hvorfor Digital Dogme?
Digital Dogme ønsker at skabe indflydelse i dansk erhvervsliv og i det danske samfund om vigtigheden af at lukke det digitale kompetencegab. Det vil vi, fordi udviklingen af digitale kompetencer er afgørende for, at Danmark kan forblive frontløber for digital vækst og forretningsudvikling.
Måden vi gør det på er ved at positionere og skabe opmærksomhed om vores medlemmer, og hvordan de udvikler deres medarbejdere. Digital Dogme kombinerer flere indsatser og udgiver bl.a. et årligt kompetencebarometer. Derudover udarbejder vi anbefalinger til, hvilke konkrete jobfunktioner og kompetencer der er brug for, og vi hylder virksomheder og organisationer, der går forrest.
Samtidig sikrer vi, at vores medlemmer let kan dele viden med hinanden om, hvad der fungerer og tage næste skridt til opkvalificering af deres medarbejdere.
Digital Dogme er en bred alliance, og derfor inviterer vi alle, der kan og vil med ombord. Som medlem i Digital Dogme får du eksponering, viden og indflydelse på tværs af brancher. Vi er dansk erhvervslivs netværk for udvikling af digitale kompetencer.
Netcompany
Netcompany blev stiftet i 2000 i København, hvor hovedkvarteret ligger. Virksomheden er vokset kraftigt og har i dag mere end 6500 medarbejdere i 17 lande. Netcompany er en rendyket it-serviceleverandør af innovative, samfunds- og forretningskritiske løsninger.
Netcompany
Danske Bank
I 150 år har Danske Bank arbejdet for at være en drivkraft for vækst og udvikling i samfundet. Banken er i dag til steder over for kunder i otte lande og har mere end tre mio. privat- og erhvervskunder.
Danske Bank
TDC
Efter at have været medstifter blev TDC Group i 2019 delt i to selvstændige virksomheder: TDC NET og Nuuday. TDC NET bygger fremtidens digitale infrastruktur med fiber i jorden og 5G i luften. Nuuday er en ledende leverandør af digitale services inden for TV, bredbånd, netværk og telefoni.
TDC Group
Københavns Lufthavne
Københavns Lufthavn er hele Danmarks internationale lufthavn og leverer vital infrastruktur, der binder danskerne sammen og får verden tættere på Danmark. Hvert år skaber lufthavnen rejseoplevelser for millioner af mennesker. Selskabet bag ejer lufthavnene i Kastrup og Roskilde.
Copenhagen Airports
Industriens Fond
Industriens Fond er en filantropisk fond, der arbejder tæt sammen med sine aktører om større samfundsmæssige forandringer, der tilfører værdi til den enkelte virksomhed og det samlede erhvervsliv. Fonden har støttet Digital Dogme siden 2019.
Digital Dogmes generalforsamling
Generalforsamling 16. maj 2022 kl 15:00 - 17:00
Dagsorden for generalforsamlingen:
1. Formandens beretning om det forløbne foreningsår
2. Gennemgang og godkendelse af foreningens årsrapport
3. Godkendelse af budget og kontingent for indeværende foreningsår
4. Valg af medlemmer til bestyrelsen
5. Valg af revisor
6. Forslag til bestyrelsen og medlemmerne
7. Eventuelt