AI-caféen i Københavns Lufthavn: Når læring om AI starter med tryghed og kaffe

Da Københavns Lufthavn lancerede sit AI Literacy-program i foråret 2025, var målet ikke blot at give medarbejderne nye digitale værktøjer. Det handlede om at ændre måden, man taler om teknologi på.

Siden da har over 600 medarbejdere gennemført AI- og Copilot-træning fordelt på mere end 40 afdelingskurser, workshops og AI-caféer. Omkring 600 bruger nu Copilot Chat aktivt hver uge – og det, der begyndte som en teknologisk opkvalificering, har udviklet sig til en kulturel bevægelse.

”Vi tror på, at hvis vi skal lykkes med at gøre AI til en naturlig del af vores måde at arbejde på, skal vi gøre det i fællesskab. Det kræver psykologisk tryghed. Man skal turde stille spørgsmål, dele tvivl og lære i fællesskab,” fortæller en af initiativets drivkræfter i Københavns Lufthavn, Christian Michel T. L. Saugman, CIO.

Styrken ligger i erkendelsen: digital modenhed skabes ikke gennem krav, men gennem fællesskab. Når medarbejdere føler sig trygge i at eksperimentere, kan læring og innovation gro nedefra. Det er netop denne tilgang, der adskiller Københavns Lufthavn fra mange klassiske digitaliseringsprojekter, hvor fokus ofte ligger på implementering frem for adoption.

AI-caféen som læringslaboratorium

AI-caféen fungerer som et åbent forum, hvor medarbejdere kan komme forbi uden tilmelding. En storskærm med AI-logoet markerer, at her er et rum for læring og udforskning. Nogle bliver ti minutter for at få hjælp til en prompt. Andre bliver længere for at drøfte etik, datasikkerhed eller praktisk brug af Copilot.

”AI-caféen har sænket barrieren for dem, der ikke ser sig selv som teknologisk stærke. Her kan man stille de ’dumme spørgsmål’, opdage nye måder at bruge værktøjerne på – og mærke, at man ikke står alene,” siger Saugman.

Her ligger kernen i Københavns Lufthavns læringsfilosofi: AI-kompetencer udvikles bedst i virkeligheden, tæt på arbejdsopgaven. Det svarer til Digital Dogmes forståelse af praksisnær opkvalificering – hvor læring sker gennem anvendelse, refleksion og dialog. I caféen smelter de tre elementer sammen.

De små hverdagsinteraktioner gør en stor forskel. Når en medarbejder opdager, at Copilot kan strukturere mødenoter eller generere rapportudkast, bliver teknologien pludselig konkret og relevant. Hver lille succes sætter gang i en spiral af nysgerrighed, der driver kulturen fremad.

Fra modstand til mestring

Det mest bemærkelsesværdige er, hvordan AI-caféen har ændret holdninger. Hvor der tidligere var usikkerhed og skepsis, er der nu nysgerrighed og lyst til at lære.

”Vi oplever, at de bedste spørgsmål ofte kommer fra dem, der er mest skeptiske. Når nogen spørger: Hvad hvis Copilot tager fejl? – så åbner det en samtale om etik og ansvar. Den dialog gør AI mere menneskelig,” fortæller Saugman.

Her bliver caféen ikke blot et læringsrum, men et refleksionsrum. I stedet for at afvise usikkerhed bruger Københavns Lufthavn den som løftestang for ansvarlighed. Det er et vigtigt signal: At tage AI alvorligt betyder også at tage medarbejdernes bekymringer alvorligt.

Dette perspektiv er afgørende i en tid, hvor mange organisationer kæmper med tillid og transparens omkring AI. Københavns Lufthavn viser, at etik ikke behøver være et bilag til teknologien – det kan være et samtaleemne midt i hverdagen.

En bevægelse, der vokser

Efterspørgslen efter AI-caféen stiger. I takt med at flere medarbejdere får licensversionen af Copilot, planlægges nu en overgang til ugentlige caféer. Målet er ikke kun at fastholde læringen, men at skabe en selvforstærkende bevægelse, hvor medarbejdere inspirerer hinanden.

”Det handler ikke kun om at bruge AI. Det handler om at tage ejerskab over den. Når folk finder ud af, at de kan forme teknologien efter deres egne behov, bliver det en del af deres arbejdsliv – ikke et tillæg til det,” fortsætter Saugman.

Citaternes pointe er central: ejerskab er den højeste form for kompetence. Når medarbejdere selv begynder at udvikle deres egne løsninger – små automatiseringer, personlige assistenter, prompts tilpasset deres opgaver – bevæger organisationen sig fra læring til innovation.

Det er netop her, Københavns Lufthavn sætter et pejlemærke for andre: digital transformation skal ikke styres nedad, men vokse opad fra medarbejderne selv.

Råd til andre: Start småt, men start sammen

Erfaringerne fra Københavns Lufthavn peger på tre centrale læringer, som andre organisationer kan tage med:

1. Skab rum for nysgerrighed – AI skal ikke introduceres som et krav, men som en invitation. Et åbent format som AI-caféen gør det legitimt at stille spørgsmål og lære af hinanden.
2. Forankr læring i hverdagen – De bedste resultater kommer, når medarbejderne prøver AI af i deres egne opgaver. Læring opstår i praksis, ikke i PowerPoints.
3. Sæt kultur før teknologi – Digital modenhed begynder med tryghed. Når man tør eksperimentere, deler man også viden – og det skaber momentum.

Eller som en medarbejder formulerede det:

”Jeg troede, AI handlede om maskiner. Nu kan jeg se, at det handler om os.”

Dette opsummerer essensen af Københavns Lufthavns tilgang. Det er ikke teknologien, der skaber forandringen – det er samtalerne, modet og fællesskabet omkring den.

Perspektivet: Hverdagen som læringsarena

AI-caféen har gjort AI til en del af hverdagen – i kantinen, i mødelokalet og på gangene. Her taler man om, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Det skaber en kultur, hvor teknologi bliver afmystificeret, og hvor læring sker løbende – ikke kun i kursuslokalet.

Erfaringen viser, at AI først for alvor skaber værdi, når den kobles til arbejdsglæde og faglig stolthed. Københavns Lufthavn viser, at digital udvikling ikke behøver ske med store armbevægelser. Det starter med et bord, en kop kaffe og et åbent spørgsmål: Hvordan kan AI gøre min dag lidt lettere?