AI-kompetencer er Danmarks næste konkurrenceparameter

Af Mette Beck-Nielsen, Direktør i Digital Dogme

Kunstig intelligens ændrer i disse år grundlæggende spillereglerne for vækst og konkurrence i hele verden. Det gælder ikke kun for tech-giganter i Californien eller myndigheder i Singapore. Det gælder også for danske virksomheder, offentlige organisationer og uddannelsesinstitutioner. AI er ikke længere en niche eller en fremtid. Det er nutid, og det er en kamp på kompetencer.

Kampen handler ikke om at få adgang til teknologi. Den handler om evnen til at bruge den. AI-kompetencer er ved at blive det næste store konkurrenceparameter for både virksomheder og samfund, og Danmark har potentialet til at tage førertrøjen. Men det kræver, at vi begynder at investere i mennesker, og ikke mindst i opkvalificering og uddannelse.

AI er overalt – og det går hurtigt

Analyser fra bl.a. AE-rådet viser, at AI i dag har direkte relevans for stort set alle brancher. Det handler ikke kun om automatisering i produktionen eller chatbots i kundeservice. Det handler om at forbedre kvaliteten i sundhedsvæsenet, optimere logistik i byggebranchen, forudse forbrugerbehov i detailhandlen og udvikle bedre undervisningsforløb i skoler og på arbejdspladser.

Digitaliseringsstyrelsen dokumenterer, at syv ud af ti virksomheder allerede oplever højere effektivitet ved at bruge AI. Det gælder både store og små aktører i sektorer så forskellige som transport, handel, industri og service. Vi ser allerede de konkrete forandringer: AI bidrager til bedre borgerbetjening, større innovationskraft og hurtigere beslutningsprocesser.

Men gevinsterne kommer ikke af sig selv. Tværtimod risikerer mange danske virksomheder at blive hægtet af, fordi de ikke har de rette kompetencer til at implementere og udnytte teknologien. Det er ikke teknologien, der halter, men vores evne til at bruge den.

Danmark har et stærkt udgangspunkt – men vi må ikke stå stille

Danmark står stærkt i det internationale AI-billede. En analyse fra IMF og Kraka placerer os helt i toppen, når det gælder AI-parathed. Det skyldes især vores tradition for stærke uddannelsesinstitutioner og en høj generel digital modenhed. Vi har en højtuddannet arbejdsstyrke og et erhvervsliv, der i mange tilfælde er åbent for innovation.

Men der er også tegn på, at vi er ved at tabe fart. Ifølge Dansk Industri vurderer 57 procent af virksomhederne, at AI er afgørende for deres fremtidige konkurrenceevne. Samtidig mangler mange virksomheder – især små og mellemstore – den nødvendige viden til at gå fra pilotprojekter til reel værdiskabelse. De danske SMV’er sidder på store mængder ubrugte data, der kunne omsættes til innovation og vækst, hvis kompetencerne var til stede.

EU’s nye strategi for at blive et AI-kontinent understreger samme tendens: Teknologi uden talent er ikke nok. Derfor investerer EU målrettet i opbygning af AI-kompetencer som en af de mest centrale nøgler til fremtidens konkurrenceevne.

Det samme bør vi gøre i Danmark, hvor vi har en mulighed for at blive et foregangsland. Vi har viden, vilje og værdier, der gør os velegnede til at vise, hvordan AI kan integreres ansvarligt og effektivt i et moderne samfund. Men det kræver investeringer – ikke kun i teknologi, men i mennesker.

1 million danskere skal opkvalificeres digitalt

Som en del af AI-kompetencepagten har vi, sammen med et bredt udvalg af virksomheder, offentlige aktører, faglige organisationer og uddannelsesinstitutioner, sat os det ambitiøse mål, at give 1 million danskere en digital opkvalificering inden 2028, så arbejdsmarkedet kan stå bedst muligt rustet til fremtidens udfordringer og muligheder. AI-kompetencer er det nye råstof på tværs af hele arbejdsmarkedet, og det handler ikke kun om at kunne udvikle software eller kode. Det er en teknologi, som påvirker alle funktioner – fra kundeservice til produktudvikling, fra HR til ledelse. Der er brug for teknologisk forståelse hos ingeniøren, men også for AI-kompetencer hos den pædagogiske leder, den administrative medarbejder og den selvstændige håndværker. Derfor skal vi tænke kompetenceudvikling bredt. Det handler om at klæde hele arbejdsstyrken på til at forstå, samarbejde med og kritisk anvende AI i deres hverdag.

Der er en række store gevinster at hente gennem en generel digital opkvalificering af arbejdsstyrken. Der er et enormt potentiale for at løfte den offentlige service og velfærd gennem digitale, AI-drevne løsninger, som kan tage sig af de rutineprægede opgaver, mens medarbejderne koncentrerer sig om de borgernære og fagligt krævende opgaver. Og for de små og mellemstore virksomheder, som måske ikke har tid og råd til at søsætte egne AI-projekter og -løsninger, vil en veluddannet medarbejdergruppe kunne drive de forandringer, der skal være med til at sikre væksten og ruste virksomhederne til den stigende konkurrence både nationalt og internationalt.

Den særligt danske tilgang

Danmark har en stærk uddannelsestradition, hvor unge ikke blot lærer at tilegne sig ny viden, men også at forholde sig kritisk til den. Vi uddanner til at stille spørgsmål, udfordre præmisser og tage aktivt del i den demokratiske samtale om, hvordan samfundet skal indrettes. Denne tradition er afgørende i en tid, hvor kunstig intelligens forandrer rammerne for beslutningstagning, informationsstrømme og borgerinddragelse. Det handler ikke kun om at mestre teknologien, men også om at grundfæste en objektiv og kritisk tilgang til dens anvendelse. Samtidig skal udviklingen og brugen af AI ske etisk, demokratisk og til gavn for hele samfundet – ikke kun for de få. Netop kombinationen af teknologiske færdigheder og kritisk demokratisk dannelse kan gøre Danmark til et foregangsland i ansvarlig brug af kunstig intelligens.

Med AI-kompetencepagten har vi forhåbentlig taget det første skridt mod at sikre Danmark den digitale førertrøje på længere sigt. Men det kræver bred opbakning fra erhvervslivet, politisk vilje, økonomiske investeringer og inddragelse af medarbejdere for at nå i mål.