Lær at bruge AI som kreativ sparringspartner i hele Design Thinking-processen. Få metoder, prompts og værktøjer til idéudvikling, prototyping og test, så du skaber bedre løsninger hurtigere – alene eller i teams.
Skru op for kvaliteten i jeres idéudvikling – og ned for spildtid. Få metoder, prompts og værktøjer til at arbejde struktureret og effektivt med generativ AI i kreative processer og problemløsning.
Kurset viser, hvordan du kan bruge AI som en aktiv sparringspartner i kreative processer. Vi tager udgangspunkt i Design Thinking-modellen og inddrager AI i hver fase – så du ikke bare får flere idéer, men også bedre idéer og hjælp af AI til alle faserne fra ide, til produktion af prototype og test. Kurset er for dig der alene eller i et team udvikler idéer, koncepter, forbedrer processer eller løsninger og som ønsker at bruge AI i hverdagen.
På kurset lærer du:
- En praktisk ramme for Design Thinking (Empati, Definer, Idé, Prototype, Test) – med AI som medspiller i hver fase
- At analysere kvalitative data i empatifasen (tematisering, tone- og stemningsanalyse, persona-simulering, brugerhistorier)
- At omsætte indsigter til en skarp problemformulering, inkl. flere vinkler (teknisk/organisatorisk/emotionel)
- Teknikker til idéudvikling med AI: bredde + dybde, “wild cards” fra andre brancher, rangering efter kriterier og målrettet idé-tuning
- Prototyping på rekordtid: fra skitse til mockup, flows, visuals og mikro-sites med tekst-/billed-/video-modeller
- Test og læring: indsamling, transskribering og AI-analyse af feedback
- Konkrete prompts og værktøjsforslag, f.eks: ChatGPT/Copilot/Gemini/Claude, Lovable
Beskrivelse
I kurset arbejder vi med generativ AI som værktøj, medie og kreativ medspiller og kobler Design Thinking med praktiske AI-metoder, så du kan bruge teknologien dér, hvor den skaber mest værdi. Kurset viser, hvordan du ved at kombinere AI’s hastighed og perspektivbredde med menneskelig empati og erfaring kan skabe mere kreative og meningsfulde løsninger – og styrke kreativiteten og output.
Kurset består af korte videoer, øvelser og værktøjer, du kan tage i eget tempo. Undervejs arbejder du med opgaver i din workbook og anvender metoderne på egne, relevante cases. Forudsætninger
Du skal have adgang til en AI-chatbot som ChatGPT, Google Gemini, Microsoft Copilot eller Claude – en gratis version er tilstrækkelig. Vi nævner også værktøjer, der kræver abonnement (fx Lovable, Descript eller Midjourney), men de er ikke afgørende. Ingen tekniske forudsætninger kræves – du bliver guidet trin for trin og får en workbook med modeller og øvelser, du kan bruge direkte i praksis.
varighed:
Kortere varrighed
målgruppe:
Administrativ medarbejder, Borger- og kundekontakt, Faglært, Kommunikation og marketing, Ledere, Sagsbehandler, Servicemedarbejder
betaling:
Arbejdsgiverbetaling
Tilmelding:
partner
