Stillingsopslag
Vil du være med til at sætte retningen for Danmarks digitale fremtid?
Vil du være med til at fremme ansvarlig digital transformation og opkvalificering inden for AI og digitalisering? Hos Digital Dogme arbejder vi for, at Danmark bliver verdens mest digitalt integrerede land – med mennesket i centrum. Sammen med vores medlemmer og partnere omsætter vi ambitioner til handling og skaber løsninger, der gør en reel forskel.
Om stillingen:
Vi søger en erfaren og strategisk stærk profil inden for strategisk kommunikation, public affairs og projektledelse, der kan skabe resultater gennem samarbejde og omsætte visioner til handling.
Som ansvarlig for vores spydspidsprojekt AI-kompetencepagten – der har som mål at opkvalificere 1 million danskere inden for AI – vil du være omdrejningspunktet for strategiske samarbejder med erhvervslivet, organisationer og civilsamfundet. Du skal kunne navigere i politiske dagsordener, opbygge netværk og skabe værdi for vores medlemmer og partnere.
Dine opgaver vil inkludere:
- Strategisk interessevaretagelse: Identificere muligheder og styrke vores sag gennem dialog og samarbejde med politikere, embedsværk og beslutningstagere på tværs af sektorer.
- Projektledelse: Drive og koordinere et komplekst projekt med mange interessenter – fra planlægning til implementering – og sikre fremdrift og fælles mål.
- Netværksopbygning: Skabe og vedligeholde relationer til nøgleaktører for at sikre gennemslagskraft og stærke partnerskaber.
- Kommunikation og presse: Formidle klare og målrettede budskaber gennem beslutningsoplæg, debatindlæg og pressearbejde.
- Ledelsesunderstøttelse: Forberede materiale til bestyrelses- og styregruppemøder og understøtte beslutningsprocesser.
Vi forventer, at du kommer med kompetencer og erfaring inden for:
- Erfaring med strategisk interessevaretagelse og politisk arbejde – og evnen til at navigere i komplekse politiske landskaber.
- Stærke projektledelseskompetencer og erfaring med at drive samarbejder med mange interessenter.
- Skarpe skriftlige og mundtlige kommunikationsevner, herunder erfaring med pressehåndtering.
- En stærk organisationsforståelse og evnen til at rådgive om strategiske løsninger, der skaber værdi for partnere og medlemmer.
- Relationsopbyggende kompetencer, der gør dig i stand til at skabe tillid og samarbejde på tværs af sektorer.
Om Digital Dogme:
Digital Dogme er en mindre nonprofit organisation med høje ambitioner for Danmarks digitale kompetencer. Vi har et meget stærkt og betydningsfuldt medlems- og partnernetværk af de vigtigste og største virksomheder og organisationer i Danmark, hvor kontakten er forankret på C-Level.
Hos os får du indflydelse, fleksibilitet og en plads i et team, hvor vi sammen udvikler løsninger, der gør en forskel.
Vi er på udkig efter en kollega, der kan:
- Arbejde selvstændigt og møde kunder og
samarbejdspartnere som en stærk og troværdig repræsentant for vores
virksomhed. - Have integritet og møde forskellige
problemstillinger på en måde, der skaber tryghed og tillid. - Være struktureret i sin opgaveløsning og
have evnen til at identificere kritiske detaljer. - Have stærke relationelle kompetencer og en
evne til at identificere egne og andres styrker med et blik for helheden.
Løn og titel:
Løn og titel fastlægges ud fra dine kvalifikationer og erfaring.
Arbejdssted:
Strandgade 3, 1401 København K.
Sådan ansøger du:
Send din ansøgning og CV til mette@digitaldogme.dk hurtigst muligt. Samtaler afholdes løbende, og vi ønsker ansættelse snarest. Ansøgningsfristen er 13. februar.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte adm. direktør Mette Beck-Nielsen på 26343294 / mette@digitaldogme.dk.
Vi opfordrer alle til at søge uanset køn, alder, uddannelsesbaggrund, religion, etnicitet, handicap m.m.
Vi glæder os til at høre fra dig!