Københavns Lufthavn

Coronakrisen var hård ved Københavns Lufthavn med meget få rejsende, fyringer og mørke udsigter. Alligevel fandt lufthavnen noget positivt i den ufrivillige stilhed, da ledelsen valgte at opkvalificere personalet og løfte deres digitale færdigheder til gavn for både medarbejdere og lufthavnen. Det fortæller Jakob Frølund, der som Director & Head of Training Academy, Københavns Lufthavne, er ansvarlig for uddannelse i virksomheden.

“Vores strategi på uddannelsesområdet handler om at have medarbejdere, som er klar til at drive fremtidens lufthavn. Denne strategi var på plads før corona, men hastigheden i uddannelserne blev skruet væsentlig op, fordi vinduet pludselig stod åbent. I stedet for at sende passagererne på rejse, sendte vi medarbejderne på en uddannelse, så tiden blev brugt fornuftigt. Det var en rigtig god mulighed i en svær situation,” siger Jakob Frølund.

Kurser gav nyt job

Over 16 måneder blev det til mere end 1100 konkrete uddannelsesforløb, og 136 medarbejdere deltog i grundlæggende digital uddannelse. Forløbene blev etableret i samarbejde med TEC, ZBC og AOF, og medarbejderne kunne vælge mellem en række af kurser, både online og med fremmøde, af forskellig  varighed. Flere af kurserne kunne de  tage hjemmefra, da det også var nødvendigt i dele af perioden. Skolerne stillede samtidig undervisere til rådighed, både online og i oprettede læringscentre for at vejlede og besvare spørgsmål. 

En af de medarbejdere, som tog imod tilbuddet, er den 47-årige security-instruktør, Kim Gindeberg-Solander. Efter knap ni år i lufthavnens sikkerhedskontrol ønskede han at forbedre sine basale digitale kompetencer, og derfor tog han kurser i blandt andet Windows og Office-pakkerne. 

“Som almindelig medarbejder i security var min rolle at sørge for at yde sikkerhed og service for de rejsende. Men kurserne har haft stor betydning for, at jeg kan udføre mit nuværende arbejde som security instruktør og anvende de nødvendige digitale værktøjer,” sige Kim Gindeberg-Solander. 

Han fortæller sin historie siddende foran to computerskærme. Den ene skærm viser et excel-ark, som han og en kollega bruger til at holde styr på de mange ansættelser i afdelingen. Ud over at være instruktør er det Kims opgave at have overblik over deres respektive uddannelsesforløb. Siden september har hans afdeling uddannet 350 nye medarbejdere, og netop nu er seneste hold på ca. 100 nye ansigter ved at være gennem seks ugers grunduddannelse for at kunne indgå i sikkerhedskontrollen. 

“Muligheden for at dygtiggøre sig gav mig rigtig meget, som jeg bruger i min hverdag herunder at lære de konkrete programmer og få en generelt større indsigt. Jeg har fået et løft rent kompetencemæssigt og snakker i dag med min chef, om der ligger nogle ekstra muligheder fremover. Det ser vi på, når der igen er mere styr på køerne ved sikkerhedskontrol. Jeg har mod på mere, og lufthavnen støtter det,” siger Kim Gindeberg-Solander.

Mangler basale kompetencer

Jakob Frølund peger på, at netop de grundlæggende digitale kompetencer er fuldstændigt centralt for arbejdet i fremtidens lufthavn, men det er ikke så enkelt, som det lyder.  Undersøgelsen Danskernes Kompetencer har tidligere vist, at hver fjerde voksne dansker mangler grundlæggende digitale kompetencer og derfor ikke kan udføre hverdagshandlinger på deres computer. Lufthavnen stod med en lignende situation, fortæller Frølund. 

“De mennesker, vi har ansat, har i mange tilfælde meget høj anciennitet. Det betyder også, at det er mennesker, som ikke har haft et rum for at udvikle egne digitale kompetencer, og derfor mangler de værktøjer, som andre tager for givet. Dette er ikke kun den enkeltes ansvar, det ender i sidste ende med at være virksomhedens ansvar, for hvis ikke de kan åbne computeren, kan vi ikke bygge videre på deres kompetencer,” siger han. 

Lufthavnen har tidligere lavet en undersøgelse om digitale kompetencer blandt 900 overenskomstansatte. Ca. 40 pct. svarede, at de ønskede grundlæggende digital undervisning og vurderede selv, at de manglede basale færdigheder. 

“Det tal kom bag på mig. Det var ikke et problem, jeg førhen tænkte ind i ligningen. Nu er det det begyndt at forfølge mig, så vi nu har dette punkt med ved alle igangsætningen af alle it-projekter,” lyder det fra Jakob Frølund, der samtidig noterer, at lufthavnen udnyttede lønkompensationsordningen under coronakrisen og dermed reddede ca. 100 stillinger.

Viden skal bruges

Travlhed og mangel på personale betyder, at lufthavnen i dag har skåret ned på kurserne og  prioriterer de uddannelser, som er underlagt regulatoriske krav. I stedet forsøger man i alle afdelinger at bygge uddannelse i det daglige arbejde. 

“Man kommer langt med at sætte uddannelsesinitiativer i gang, men disse skal dyrkes i det daglige. I den virkelige verden uden corona kan du ikke bare tage medarbejdere ud i tre uger om året for at løfte digitale kompetencer. Uddannelsen skal fungere i det daglige, hvor vi hjælper hinanden med at blive dygtigere f.eks. it-mæssigt,” siger han.  

Dette vil være op til den enkelte leder. Det duer ikke i et misforstået hensyn at lade Hans på 52 slippe for at arbejde i powerpoint, svare på mails eller lignende, som Frølund udtrykker det: 

“Hvis lederen ser, at arbejdsopgaverne over tid bliver mere digitale, skal lederne med små, overskuelige og realistiske mål sætte krav om, at disse digitale kompetencer dyrkes praktisk. Ellers bliver gabet ved med at være der, og så gør vi både medarbejderne og virksomheden en bjørnetjeneste. Det er en kultur, vi skal dyrke”.

Hans erfaring er, at alle medarbejdere ønsker at udvikle sig, men også at mange er nervøse ved udsigten til at skulle opkvalificere sig. Det handler jo om at udforske nyt terræn. 

“Det kan være svært, eksempelvis hvis man ikke havde en lykkelig skolegang. Det skal man have respekt for,” siger Jakob Frølund. 

Også private fordele

For Kim Gindeberg-Solander var der ikke kun faglige værdi ved at tage kurserne. Han tog forløb, som ikke var skræddersyede til hans daglige arbejde, men som kunne inspirere på andre måder eksempelvis gennem viden om lean og ledelse. Samtidig var der også rent menneskelige fordele, noterer han. 

“Jeg er ikke super skarp til it, jeg manglede fantasi og var heller ikke så modig i forhold til at kaste ud i at lære digitale værktøjer. Men jeg bryder mig omvendt ikke heller ikke om at stå helt stille og vil gerne kunne stimulere mig selv mentalt. Så kurserne var et middel til at holde mig i gang - både fagligt og privat”.