AI vil ændre dansk erhvervsliv – her er fire råd til at komme i gang

Der er et før og efter lanceringen af ChatGPT. Pludselig blev den næste digitale revolution let tilgængelig for alle. Modellernes evne til at systematisere data, producere tekst, billeder, lyd, video og kode og besvare komplekse spørgsmål har begejstret os, men har også taget pusten fra mange, og rejst spørgsmålom, hvilke konsekvenser det får for arbejdspladser og virksomheder. Der er ingen tvivl om, at AI og generative sprogmodeller grundlæggende kommer til at forandre vores hverdag – og måske i samme omfang som fremkomsten af internettet for 30 år siden. Potentialet er enormt, så det gælder for dansk erhvervsliv om at tage aktivt stilling til, hvordan de nye teknologier kan skabe vækst og konkurrenceevne.

Når vi er rundt for at tale med vores kunder, medlemmer og samarbejdspartnere, møder vi flere steder en afventende holdning over for brugen af AI. Vi har forståelse for, at mange virksomheder måske er tøvende over for at kaste sig over de nye teknologier, for der er mange ubesvarede spørgsmål. Er vores forretningskritiske data i sikkerhed? Kan vi stole på det output maskinerne kommer med? Er vores medarbejdere klar til omstillingen? Kan det overhovedet styrke vores forretning? Alt dette og mere er vigtige spørgsmål, men vores budskab til dansk erhvervsliv er, at komme med ombord på udviklingen. Derfor vil vi pege på fire gode råd til at komme i gang og lykkedes med omstillingen.

For det første skal man erkende, at uanset hvad man gør, vil AI komme ind i virksomheden. Danskerne har taget de mange nye redskaber til sig, og vil begynde at bruge dem i deres job, så man kan lige så godt på ledelsesniveau lave en strategi for brugen og implementeringen. 

Dernæst skal man dyrke nysgerrigheden i sin organisation. Der er nogle åbenlyse gevinster at hente på systematisering af store mængder data og informationssøgning, men der ligger helt sikkert andre potentialer rundt omkring i forretningen, som man måske ikke lige forestiller sig kan have gavn af en generativ sprogmodel. Få derfor inddraget så mange afdelinger og medarbejdere som muligt, for at få et 360 graders syn på potentialet. 

For det tredje skal man altid sørge for at have en dyb forståelse for den værdi, ens produkter og services har for kunderne. AI er ikke en silver bullet, men et værktøj, der kan skabe unikke muligheder, hvis brugt korrekt, og den korrekte brug opstår igennem at forstå sine kunders behov og hvilken værdi man giver dem. Det er altså vigtigt, at man ud fra et innovations- og ressourceperspektiv træffer et bevidst valg mellem at 1) bruge plug-n-play standardmodeller fintunet på ens eget data (f.eks. GPT-4 ), 2) bruge open source modeller, som kan trænes på egen data (f.eks. Lama-2) eller 3) bygge modeller fra bunden baseret på eget data. 

Endelig stiller AI-bølgen nye krav til medarbejdernes kompetencer til at håndtere den digitale omstilling. Men det er ikke kun noget man kan lære på et aftenkursus eller gennem tutorials. Man er nødt til at sidde og arbejde med det, for at få greb om de mange muligheder. Slip derfor medarbejderne løs med at bruge AI, men sørg for klare retningslinjer og understøttende læring internt i organisationen eller i samarbejde med eksterne leverandører eller uddannelsesinstitutioner.

Den 6. december udkommer den første undersøgelse af nordiske virksomheders brug af AI og kompetencebehov, som vi glæder os til at være med til at præsentere. Vi har en mistanke om, at nogle af vores naboer er længere fremme end os her i Danmark. Men hvis vi samler handsken op og omfavner AI med afsæt i rådene overfor, har vi som samfund mulighed for at profitere enormt på udviklingen.

Debatindlægget blev bragt i Børsen den 8. januar 2024 og er skrevet af Camilla Ley Valentin, Brance Direktør i DI DIgital, Mette Kaargaard, Adm. Dirketør i Microsoft Danmark, Jesper Kirk, Partner i EY og Mette Beck-Nielsen, Adm. Direktør i Digital Dogme.