Danmark står ved en skillevej i AI-kapløbet
AI-teknologier er ikke længere fremtidens løsning – de er nutidens realitet. Men der er ét stort benspænd for at realisere potentialet: manglen på digitale kompetencer. AI handler nemlig ikke blot om teknologi, men om mennesker, der kan anvende det.
AI-teknologier er ikke længere fremtidens løsning – de er nutidens realitet. Men der er ét stort benspænd for at realisere potentialet: manglen på digitale kompetencer. AI handler nemlig ikke blot om teknologi, men om mennesker, der kan anvende det.
I alliancen Digital Dogme har vi med gode partnere udarbejdet en undersøgelse af nordiske organisationers brug af AI. Her fremgår det, at både virksomheder og organisationer ønsker at arbejde strategisk med AI, men er usikre på, hvordan potentialet kan omsættes til værdiskabelse. Derfor har vi de sidste par måneder rejst rundt i landet for at have en erfaringsbaseret dialog mellem topledere om strategiske tilgange til AI. Det står klart, at virksomheder og organisationer på tværs af brancher og sektorer, uanset størrelse, er ivrige efter at omfavne AI's potentiale.
Mange eksperimenterer med at implementere AI-teknologier for at optimere forretningsprocesser, forbedre kundeoplevelser og styrke deres globale konkurrenceevne. For eksempel anvender Erhvervsstyrelsen AI til at overvåge CVR-registeret i realtid og reagere på svindelmønstre, så styrelsens ressourcer målrettes effektivt. Ligeledes har Matas implementeret en AI-agent for at løfte den online kundeoplevelse til nye højder på tværs af 266 butikkers SoMe-platforme. Men vejen dertil kræver mere end investeringer i teknologi og IT-infrastruktur. Det kræver en dyb forståelse af, hvordan teknologierne kan realisere virksomhedernes langsigtede mål og en evne til at navigere i AI's komplekse landskab.
Mens dansk erhvervsliv forventer en markant stigning i brugen af AI inden for de næste tre år, står de over for en akut udfordring: De mangler de nødvendige digitale kompetencer. AI ændrer rollerne og der er i stigende grad efterspørgsel på medarbejdere, der kan identificere AI's potentiale, udvikle og integrere AI-løsninger. De såkaldte digitale integratorer. Én ud af tre medarbejdere skal være digitale integratorer ved udgangen af 2026. I dag er det én ud af fem. For at dansk erhvervsliv kan blive blandt de bedste i verden til at realisere AI's fulde potentiale har vi derfor brug for et markant kompetenceløft.
Det er ikke kun en opgave for virksomhederne selv, men en udfordring, som hele samfundet må gribe - fra politikere og virksomheder til uddannelsesinstitutioner og civilsamfundsaktører. Handling på nationalt plan er nødvendigt. Vi må stå sammen om at fremme AI-kompetencer og styrke dansk erhvervsliv i vores fælles mål om at sikre, at Danmark bliver blandt verdens førende i at udnytte AI's fulde potentiale. Der er brug for:
- Strategiske investeringer i uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken, der skal styrke den digitale forestillingsevne og digitale færdigheder, så alle kan få den nødvendige ekspertise til at omfavne og udnytte AI.
- Innovative partnerskaber mellem dansk erhvervsliv, civilsamfundsaktører og uddannelsesaktører om at skabe AI-kompetencer fra bunden.
- Klar politisk vision og regulering, der skaber optimale rammer for AI-udvikling og fremmer kulturel og institutionel forandring gennem livslang læring, bred adgang til træning og teknologiadoption på tværs af samfundet.
Hermed en opfordring til at handle nu, så vi sikrer, at Danmark bliver en global frontløber i AI ved at investere i digital kompetence.
Artiklen er skrevet af adm. direktør i Digital Dogme, Mette Beck-Nielsen, og udgivet i Data Tech den 3. september 2024.
Udgivelsesdato