Digital opkvalificering handler om mennesker

Bedre digitale kompetencer er en forudsætning for, at Danmark kan drage nytte af digitaliseringens muligheder. Det står efterhånden klart for de fleste, herunder politikere, topchefer og erhvervslivets organisationer.

I maj lancerede regeringen sin digitaliseringsstrategi for at gøre samfundet bedre rustet til den digitale fremtid. Det er både godt og vigtigt, for digital opkvalificering, som fagtermen lyder, er ikke alene godt for virksomhederne, det har stor personlig og menneskelig betydning for titusinder af medarbejdere, som mangler basale færdigheder. Hundreder af tusinder danskere kan i dag ikke åbne en pc og udføre hverdagsopgaver, og disse mennesker er i stor risiko for at blive hægtet af udviklingen.

I mit virke som direktør for erhvervsinitiativet Digital Dogme, der netop arbejder for at fremme digital opkvalificering i erhvervslivet, har jeg personligt oplevet, hvor stor en forskel opkvalificering kan gøre for det enkelte menneske. Dette handler både om at kunne udføre flere opgaver på sin arbejdsplads - og dermed bringe værdi til virksomhederne - og om at føle sig inkluderet i organisationen såvel som privat og i samfundet generelt.

For nylig besøgte jeg Københavns Lufthavn, som har sat målrettet ind og benyttede stilheden under coronakrisen til at køre 1100 uddannelsesforløb for forskellige medarbejdergrupper. Dette gjaldt blandt andet medarbejdere i ’Bagagefabrikken’, som de kalder det i lufthavnen, hvor ledelsen har indgået over 100 uddannelsesaftaler for at løfte medarbejderne fra ufaglærte til faglærte. 

Morten og Olaf er fantastiske eksempler på dette. Under corona blev tiden brugt på at tage en industrioperatør-uddannelse. Uddannelsen hjælper dem ikke alene i deres daglige arbejde, den åbner for nye jobmuligheder og har givet dem digitale kompetencer, de kan bruge fagligt såvel som privat.

Eller Kim, der efter ni år i sikkerhedskontrollen tog en række grundlæggende kurser blandt andet i Office-programmerne. Som far til to teenagere og gift med en kvinde, der arbejder som it-projektleder, var han med egne ord håbløst bagefter på det digitale. I dag fungerer han som instruktør og planlægger, men ikke mindst kan han følge med i sit privatliv og med familien.

Kim, Morten og Olaf er langt fra alene. Lufthavnen har lavet en intern undersøgelse om digitale kompetencer blandt 900 overenskomstansatte. Ca. 40 pct. svarede, at de selv ønskede grundlæggende digital undervisning og vurderede, at de manglede basale færdigheder.

Forskere fra VIVE er begyndt at forberede en opdatering af OECD-undersøgelsen ‘Danskernes Kompetencer’. Seneste undersøgelse kom i 2013 og viste, at ca. hver fjerde voksne danskere – svarende til ca. én mio. mennesker. - manglede grundlæggende it-kompetencer og ikke kunne udføre hverdagsopgaver med en computer. Ifølge en EU-rapport (DESI) fra 2021 mangler 25 pct. af den danske arbejdsstyrke basale digitale færdigheder. Dette svarer til godt 700.000 medarbejdere.

Imens vi ser til, tager digitaliseringen fart. Konsekvenserne er, at tusinder af danskere risikerer ikke at kunne følge med, og det er naturligvis et stort menneskeligt problem. Det er blandt andet dystre perspektiver som dette, der gør, at ambitiøse virksomheder gennem Digital Dogme går forrest for at løfte digitale kompetencer hos deres medarbejdere. Dette handler om at skaffe medarbejdere med de rette kvalifikationer og om at løfte en væsentlig samfundsopgave - til gavn for både ansatte og virksomheder.

Men det handler i høj grad også om at hjælpe de enkelte medarbejdere til at fastholde deres faglige relevans på et stadig mere digitalt arbejdsmarked og samtidig sikre den personlige livskvalitet.

Debatindlægget er bragt på finans.dk 11/08/2022 KL. 07:30. Klik her for at læse debatindlægget på finans.dk